Spring til indhold
Data Foundry

Dataplatform-produkt

Fabric Accelerator - kom hurtigere fra datafundament til forretningsværdi

Jeppe fra Data Foundry arbejder ved sin computer

En dataplatform kan være omdrejningspunktet for jeres digitale transformation.

Microsoft Fabric er en stærk platform. Men det er måden, den sættes op på, der afgør, om I får det optimale ud af den. Går I i gang uden en gennemtænkt fremgangsmåde, risikerer I at ende et sted, I ikke helt selv styrer.

De første uger af et dataprojekt går ofte med det samme arbejde: opsætning af fundament, datakilder, logning, fejlhåndtering og drift. Det er nødvendigt, men det er ikke dér, værdien for forretningen opstår.

Med Data Foundrys Fabric Accelerator får I et gennemprøvet fundament til jeres dataplatform fra start, bygget på gennemtestet logik. I stedet for at bygge alt fra bunden kan projektet hurtigere flytte sig mod det, der skaber værdi: bedre rapporter, mere valide data og beslutninger, der kan træffes på et stærkere grundlag.

Acceleratoren er bygget til virksomheder, der vil hurtigt i gang uden at ende med en sårbar specialløsning. Platformen er standardiseret, dokumenteret og kan udvides, når nye datakilder, selskaber eller behov opstår. Det er startskuddet på at få en dataplatform i samarbejde med Data Foundry.

Det får I ud af det

  • Hurtigere værdi - Kom hurtigere fra projektstart til de første rapporter og konkrete indsigter.
  • Lavere udviklingsomkostninger - Brug færre timer på teknisk fundament og mere tid på forretningskritiske behov.
  • Mindre teknisk sårbarhed - Et standardiseret setup gør jer mindre afhængige af enkeltpersoner og specialkode.
  • Bedre drift og sporbarhed - Kørsler logges struktureret, så fejl kan findes og håndteres hurtigere.
  • En platform, der kan vokse med jer - Nye datakilder og selskaber kan tilføjes uden at bygge platformen om fra bunden.

Fabric Accelerator hjælper jer med at starte rigtigt, så jeres datafundament hurtigere bliver til forretningsværdi.

Udvid efter behov

Hvordan virker det teknisk?

Fabric Accelerator bygger på et standardiseret og metadata-drevet setup, hvor nye datakilder, tabeller og selskaber i højere grad tilføjes gennem konfiguration frem for ny specialkode hver gang. Vi har gennemtænkt hele vejen fra kilde til rapport, så den hviler på den samme gennemtestede logik.

Vi har en fast måde at indlæse og opdatere kilder på, at indarbejde historik og at hente data inkrementelt, så I kun trækker ændringerne ind. Vi holder styr på hele extract- og kildelaget, bygger et struktureret, dimensionelt lag oven på kildesystemerne og lægger rapporteringslogik og intelligence oven på det semantiske lag.

Fordi mønstrene er de samme på tværs af løsningen, bliver platformen lettere at drifte, dokumentere og videreudvikle. Kompleksiteten håndteres i fundamentet, så projektet hurtigere kan fokusere på datamodeller, rapporter og de forretningsspørgsmål, platformen skal hjælpe med at besvare.

Hvornår giver det mest værdi?

Fabric Accelerator giver især værdi, når I vil hurtigt i gang med en dataplatform uden at bruge unødigt mange ressourcer på det tekniske fundament. Det gælder både ved nye dataprojekter, og når eksisterende løsninger er blevet for tunge, manuelle eller svære at videreudvikle.

Acceleratoren er særlig relevant for virksomheder med flere datakilder, flere selskaber eller gentagne rapporteringsbehov. Her kan et standardiseret fundament reducere kompleksiteten og gøre det nemmere at udvide platformen over tid.

Det handler ikke kun om at komme hurtigere i gang. Det handler også om at undgå, at jeres dataplatform bliver en specialløsning, som er dyr at ændre, svær at forstå og afhængig af få nøglepersoner.

Vil I løbende være sikre på, at I kan stole på de data, I ser?

Fabric Accelerator giver jer et robust fundament fra start. Vil I oven i det sikre den løbende kontrol og overvågning, kan I tilføje Pulse, vores monitorering af jeres Fabric-løsning.

Pulse holder øje med, at I kan stole på jeres data, og at fejl eller fejlede indlæsninger opdages, når de sker, og ikke når en medarbejder tilfældigt falder over dem. Det fås på abonnement hos Data Foundry.

Microsoft Fabric
01

Effektiv dataindsamling

Indhenter kun ændringer fra kildesystemerne og bevarer data i deres oprindelige format.

02

Fælles sandhed

Etablerer én enkelt, konsistent og pålidelig datakilde for hele virksomheden.

03

Historisk indsigt

Lagring af historiske ændringer muliggør nye og dybdegående analyser af data over tid.

04

Datadrevet indsigt

Effektiv adgang til præcise analyser muliggør informerede beslutninger på tværs af organisationen.

Se hvor I står på 2 minutter

Tag vores gratis Data & AI Readiness-tjek og få et konkret næste skridt - eller book et uforpligtende sparringsmøde.